BILLEDKUNSTNER TOMMY ARENDAL NIELSEN
Bag penslerne
Malerier
Din guide til af finde flotte malerier online
Kan man købe abstrakte malerier online ?
Ja, og det er der faktisk flere og flere der gør. I takt med det stigende internet salg, har flere forbrugere fået øjnene op for de mange fordele det giver at købe malerier, og kunst i al almindelighed, på nettet. Udbuddet af malerier online er både stort og varieret og det er nemt og behageligt at sidde hjemme og ”surfe” rundt på nettet og se det enorme udbud af kunst og malerier der udbydes til salg.
Det er utroligt nemt at danne sig et godt overblik over hvad de forskellige kunstnere har til salg, via deres websites. Derfor bruger mange mennesker internettet til at finde kunstnere der i udtryk, farver og pris falder i deres smag. Mange vælger derefter at bestille/købe et maleri direkte fra kunstneren over nettet. Mens andre i stedet vælger at aflægge et besøg i atelieret - hos en kunstmaler - og der udvælge et abstrakt maleri.
Køb af abstrakte malerier
Mange forbrugere lægger stor vægt på den direkte kontakt med kunstneren bag det enkelte akrylmaleri, og vælger derfor nettet som en nem og hurtig adgang til at finde kunstnere direkte. Der kan ellers gå meget tid med besøg hos diverse kunstneres atelier, for at se deres udbud af unikke værker til salg, før man evt. finder det man søger. Via nettet kan man nemt og hurtigt finde et stort udbud af meget varieret kunst. Der er alt lige fra fritidskunstnere, de semi-professionelle og til kunstnere der har lavet værker, der er kendt i det meste af verden.
Selv om de forskellige billedkunstneres hjemmesider giver et godt overblik over udvalget af deres malerier og i hvilken stil indenfor maleri de enkelte repræsenterer, og hvilke malerier de ønsker at sælge til en given pris, så vil et foto af et maleri aldrig være det samme som at se værkerne på tæt hold.
De mange detaljer i malerierne, dybden, farvenuancer osv. kommer som regel først til deres ret, når man står overfor maleriet.
Det er heller ikke altid at det er det maleri man først forelskede sig i, der er det man ender med at købe. Derfor er det en rigtig god ide at besøge den/de billedkunstnere man finder interessante, og så se deres malerier i virkeligheden. Én ting er nemlig at se et foto af maleriet på hjemmesiden, noget andet er at se malerierne "live".
Malerier til salg
Når man ser de forskellige malerier til salg fra den udvalgte kunstner ved siden af hinanden, og får en snak om hvad man godt kan lide ved de forskellige malerier, kan man nemmere finde ud af hvilken stil, farver og udtryk man har det bedst med, og hvor man har den rigtige mavefornemmelse. Det gør det meget nemmere at spore sig ind på hvilket maleri der kan være det rigtige, specielt hvis man er lidt i tvivl da der jo er meget til salg.
Låne malerier med hjem
Dernæst er det selvfølgeligt en god ide at låne maleriet med hjem, da det også er vigtigt at se maleriet i de omgivelser hvor det skal hænge. Det er rart at kunne vurdere maleriet hjemme hos sig selv i ro og mag, Der har man god tid til at vurdere dels om maleriet har den rette størrelse, og hvordan maleriet og selve farverne tager sig ud i det lys der er i rummet. Stilarten er også vigtig at have sig for øje når man er i stadiet hvor man søger efter malerier til salg - er det et moderne maleri eller et "klassisk" kunstværk du er ude efter?
På internettet er der ingen censur, ingen der tager stilling til om maleriet / kunstværket kommer gennem ”nåleøjet” Her er det udelukkende forbrugeren/køberen der afgøre om et maleri er interessant. Smag og behag er som bekendt forskelligt, og den eller de abstrakte malerier i stærke farver som den ene forelsker sig i på et splitsekund, kunne den anden ikke drømme om at have op at hænge. Valg af et abstrakt maleri er en smags sag og lige præcist af den årsag er det skønt, at kunne se det store udvalg, i alle stilarter, kvaliteter og prisklasser, som nettet byder på.
Vil du se mine farverige malerier i mit showroom kan du læse mere her eller vælge en af nedenstående farver:
Gule - Blå - Grønne - Lilla - Røde - Orange - Pink eller malerier med mange farver
Du kan også vælge imellem flere størrelser: små - medium størrelse eller store malerier.
Jeg arbejder fortrinsvist med akryl maling, og overvejer om der på et tidspunkt skal eksperimenteres med uv maling.
Har du stadig svært ved at vælge kan et gavekort være en god idé.
Kontakt mig endelig hvis der stadig er noget du er i tvivl om ved mine abstrakte malerier.
Jeg er autodidakt billedkunstner. For 15 år siden malede jeg en del, men så kom der børn og familie hvilket gav en pause fra maleriet. Jeg startede op igen i august 2014 med at male med akryl på lærred og derfra er det gået stærkt.
Jeg mener at alle skal have mulighed for at få ægte og unik kunst på væggene. Malerier findes i alle prisklasser, og jeg har valgt at lægge mine priser i bund. Det er klart, at jo dyrere malerierne er, jo mindre bliver målgruppen og jo færre sælges der. Jeg vil hellere sælge flere malerier til en lav pris frem for at sælge få til en høj pris.
Det meste er abstrakt men en gang imellem maler jeg noget konkret.
Jeg bruger mange forskellige værktøjer og teknikker i fremstillingen af mine malerier. Jeg er ikke bange for at udfordre mig selv, for det bliver man dygtigere og klogere af.
Jeg maler dagligt, og ofte har jeg gang i flere malerier samtidigt.
Bestillingsarbejde udføres efter ønske mht. farver, stil, størrelse, emner, tekst m.m.
Du kan i øvrigt læse et interview jeg har givet til maleribasen.dk